mandag den 2. juni 2014

Brasilien står godt rustet til OL 2016

Mens Neymar & Co. forbereder sig til VM-slutrunden i Brasilien, har den kommende generation på imponerende vis vundet den prestigefyldte U21-turnering Toulon Tournament.

'A Seleção' vandt sin pulje med fire sejre i fire kampe og en målscore på 13-2, og i finalen blev Frankrig lagt ned med cifrene 5-2. 'Les Bleus' var ellers foran to gange på mål af turneringens topscorer Bahebeck, men Alisson og Ademílson (straffe) fik udlignet inden for de første 40 minutters spilletid.

I 2. halvleg løb de gul-grønne fra de franske værter. Marquinhos headede brasserne foran 6 minutter efter pausen, Ademilson var igen sikker på straffe efter 24 minutter og Thalles lukkede endeligt for kampen med godt 10 minutter igen af finalen.

Dermed vinder Brasilien Toulon Tournament for andet år i træk og for ottende gang i alt. Resultatet og spillet lover godt for OL 2016 i London. Det er nemlig disse drenge, som skal danne stammen på det ung-landshold, som skal forsøge at vinde olympisk guld til Brasilien for første gang i historien.

Se højdepunkterne fra finalen Brasilien - Frankrig

Anfører Dória (tv) løfter Toulon Tournament-trofæet for andet år i træk (Foto: O Globo) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar