søndag den 30. september 2012

Ronaldinho & Co. taber pusten i mesterskabskampen

Atlético Mineiro satte endnu en gang vigtige points til i kampen om det brasilianske mesterskab, da Ronaldinho & Co. kun fik 1-1 med hjem fra dysten mod Portuguesa. Léo Silva bragte i starten af 2. halvleg hjemmeholdet foran efter lidt fumlerier fra den netop landsholdsudtagne keeper Victor, men Bernard fik udlignet efter 20 minutter, da et frispark fra Ronaldinho endte for fødderne af gæsternes stortalent. Atlético Mineiro fik kort tid efter udligningen smidt stopperen Leonardo Silva ud, men Portuguesa formåede ikke at slå kapital af dette overtal. Atlético Mineiro ligger fortsat 2'er i Serie A, men "O Galo" (Hanen) kan risikere at være sat med 6 points, såfremt Fluminense vinder søndagens Fla-Flu-classico. Portuguesa fik et vigtigt point i kampen om at undgå nedrykningen. Oprykkerne ligger nr. 13 med 6 points ned til stregen.

Vasco da Gama var nede med 0-1 mod nedrykningstruede Figueirense, men hjemmeholdet fik anført af en storspillende Juninho Pernambucano vendt det hele til en sejr på 3-1. Luan, Tenório og kampens hovedperson scorede selv for Vasco, mens Caio stod for gæsternes enlige træffer. Vasco da Gama er med sejren sikker på at holde sig i Top 4 efter denne 17. spillerunde, og så kan Juninho Pernambucana glæde sig over, at en af de nærmeste forfølgere Internacional spillede 0-0 ude mod Cruzeiro.

Se målene fra Portuguesa-Atlético Mineiro

Se målene fra Vasco da Gama-Figueirense

Resultater af lørdagens kampe:
Cruzeiro-Internacional 0-0
Náutico-Atlético Goianiense 2-0
Palmeiras-Ponte Preta 3-0
Portuguesa-Atlético Mineiro 1-1
Vasco da Gama-Figueirense 3-1

Piraten slår til for Palmeiras

Palmeiras har fået en fin start med sin "Operation Overlevelse" under den nye træner Gilson Kleina. Den tidligere Ponte Preta-træner fik sin anden sejr ud af 2 mulige, da "O Verdão" hjemme på Pacaembu besejrede netop Ponte Preta med 3-0. "Piraten" Hernán Barcos slog til med 2 mål inden kampens første kvarter, og mens anfører Marcos Assunção efter pausen cementerede sejren foran de 29.739 betalende tilskuere på Pacaembu. Palmeiras ligger stadig under nedrykningsstregen, men klubben har nu kontakt med de foranliggende klubber. Oprykkerne Ponte Preta er på 12. pladsen med en buffer på 7 points ned til den kedelige streg.

Oprykkerne Náutico har nu også 7 points ned til nedrykningstregen efter 2-0 sejren over bundproppen Atlético Goianiense. Sidste års topscorer Kieza var i vælten med 2 scoringer i 1. halvleg, hvoraf det første blev sat ind på straffe. Náutico ligger 10'er, men det ser mere og mere håbløst ud for Atlético Goainiense i bunden af rækken.
 
Se målene fra Palmeiras-Ponte Preta

Se målene fra Náutico-Atlético Goianiense

Resultater af lørdagens kampe:
Cruzeiro-Internacional  0-0
Náutico-Atlético Goianiense  2-0
Palmeiras-Ponte Preta  3-0
Portuguesa-Atlético Mineiro  1-1
Vasco da Gama-Figueirense  3-1
 

lørdag den 29. september 2012

Alex Alves-akrobatik sikrer flot sejr til Paraná

Der faldt et enkelt "golaço" i den brasilianske Serie B denne fredag, da Alex Alves på flotteste vis sikrede sit Paraná en 2-1 sejr over oprykningskandidaterne fra São Caetano. Stopperen leverede en smuk gang fodboldakrobatik, da han med 10 minutter til pausen saksesparkede sejrsmålet ind for hjemmeholdet. Med sejren fik Paraná skabt lidt luft til nedrykningsstregen, mens São Caetano kan risikere at ryge ud af den Top 4, som giver kvalifikation til spil i Serie A 2013.

I øjeblikket ligger Vitória, Criciúma og Goiás på de 3 øverste pladser, mens São Caetano presses hårdt bagfra af Joinville og Atlético Paranaense. Atlético-PR kan faktisk vippe São Caetano af pinden, såfremt man vinder lørdagens kamp mod Bragantino. Når lørdagens kampe er spillet, resterer der 11 runder af den næstbedste række.
 
Se Alex Alves´ flotte scoring for Paraná
   

torsdag den 27. september 2012

Brasiliansk stjerneparade til Swedbank Stadion i Malmø

Kaká er den store overraskelse i den landsholdstrup, som Mano Menezes har udtaget til testkampene mod Irak og Japan den 11. og 16. oktober i hhv. svenske Malmø og polske Wroclaw. Real Madrid-stjernen var sidst udtaget til det brasilianske landshold i november sidste år til en venskabskamp mod Gabon, men det hele endte med et afbud fra den skadesplagede offensivspiller. Der er også blevet plads til Atlético Mineiro-keeperen Victor samt den nyslåede Roma-stopper Leandro Cástan, som tidligere på året var med til at vinde Copa Libertadores med CorinthiansMano Menezes har måtte lægge hovedet i blød op til udtagelse af de 23 spillere. Den brasilianske liga er inde i en afgørende fase, så det var kun tilladt at vælge en spiller fra hver klub. Men følgende spillere kommer bl.a. forbi Swedbank Stadion i Malmø torsdag den 11. oktober:

Målmænd:
Diego Alves (Valencia), Jefferson (Botafogo) og Victor (Atlético-MG)

Forsvar: Daniel Alves (Barcelona), Marcelo (Real Madrid), Adriano (Barcelona) og Alex Sandro (Porto), Thiago Silva (PSG), David Luiz (Chelsea), Dedé (Vasco) og Leandro Castán (Roma)
Midtbane: Sandro (Tottenham), Paulinho (Corinthians), Fernando (Grêmio), Giuliano (Dnipro),
Lucas (São Paulo), Oscar (Chelsea), Ramires (Chelsea), Thiago Neves (Fluminense) og Kaká (Real Madrid)

Angribere: Neymar (Santos), Leandro Damião (Internacional) og Hulk (Zenit)

Det er stadig muligt at få billetter til Brasilien-Irak via følgend e link:

http://www.ticnet.se/event/brasilien-irak-biljetter/236343

Kaká for fuld udblæsning ved VM 2006
 

Santos med Neymar i hopla vinder den sydamerikanske Super Cup

Neymar strålede endnu en gang, da Santos med en 2-0 sejr over Universidad de Chile strøg til tops i den sydamerikanske Recopa Sul-Americana, som er en "Super Cup" mellem sidste års vindere af kontinentets to store klubturneringer. Neymar brillede med et mål og en assist mod de chilenske udfordere, og så tillod anføreren sig desuden at brænde et straffespark foran de 22.388 betalende tilskuere på Pacaembu. Den første finalekamp i Santiago var endt 0-0, så det blev målene i returkampen, som afgjorde potten. Det var Santos' 6. titel på bare 3 år, og det viser lidt om klubbens dominans efter, at Neymar er vokset til hos "fiskene". Den unge anfører dedikerede efter kampen titlen til sin gamle holdkammerat Paulo Henrique Ganso, som netop er skiftet til ærkerivalerne fra São Paulo. Playmakerens overgang har vakt en del vrede hos klubbens fans, men Neymar understregede med sin gestus den vigtige rolle, som Ganso har haft hos Santos i denne periode.
Santos skal i aktion igen på søndag, hvor det gælder Grêmio i den hjemlige liga. "Fiskene" skal til at oppe sig, såfremt man skal nå med i den Top 4, som giver adgang til Copa Libertadores 2013. Der resterer bare 12 kampe i den brasilianske Serie A, og Neymar & Co. har hele 11 points op til kvalifikationen.

Se målene fra Santos-Universidad de Chile

Finale Recopa Sul-Americana, returkamp
Santos-Universidad de Chile (CHI)  2-0

Flamengo fik sin søde hævn over Ronaldinho

Ronaldinho med modtaget af en kæmpe pibekoncert af de små 40.000 tilskuere, da R49 entrerede på sin gamle hjemmebane iført Atlético Mineiros kamptrøje. Pifterierne forfulgte Ronaldinho gennem hele kampen, og den tidligere Flamengo-spiller lod sig påvirke af behandlingen. R49 leverede en bleg indsats til tilskuernes store glæde, og smilene blev endnu større, da det lykkedes de rød-sorte at stikke en kæp i Atléticos mesterskabsdrømme. Flamengo vandt nemlig kampen med 2-1 på mål af Vágner Love samt den tidligere portugisiske landsholdsspiller Liedson, som tog rollen som matchvinder for anden kamp i træk. var tilbage på toppen for gæsterne, og den lange angriber sørgede for gæsternes enlige træffer. Atlético Mineiro taber med nederlaget et stort skridt i forhold til topholdet Fluminense. "O Galo" (Hanen) har nu 4 points op til 1. pladsen, og træner Cuca må desuden forvente en længere karantæne til anføreren Réver. Stopperen så direkte rødt efter at have svinget albuen i en nærkamp mod González. Det så ikke kønt ud. Flamengo avancerede med sejren hele 6 positioner, og Doríval Júniors mandskab har på. 10. pladsen nu 7 points ned til nedrykningsstregen.

Se målene fra Flamengo-Atlético Mineiro

Resultat af onsdagens kamp:
Flamengo-Atlético Mineiro  2-1 (udsat fra den 14. spillerunde)

Grêmio og São Paulo overlevede højderne i Ecuador

Grêmio kan takke sin keeper Marcelo Grohe for, at "O Tricolor" er så godt som sikker på en plads i 1/4-finalen i Copa Sul-Americana, det Sydamerikanske svar på Europa League. Den 25-årige keeper var outstanding, da Grêmio hentede en ufortjent 1-0 sejr i udekampen mod Barcelona fra EcuadorBarcelona dominerede kampen fra start til slut, men alt prellede af på Marcelo Grohe. I stedet var det Grêmio, der halede sejren i land på det mål, som anfører Werley headede ind kort før pausen. Oplæggeren var selvfølgelig Elano, som sendte et præcist frispark ind i det område, som gør allermest ondt. Et flot sejr til Vanderlei Luxemburgos mandskab, der klarede sig igennem med 10 mand i den sidste halve time efter en udvisning af Tony. Barcelona havde scoret 9 mål i de sidste 2 hjemmekampe i turneringen, og der var fuld blus på det fuldsatte Estádio Monumental Banco PichinchaGuayaquils højder. Der var mange hold, der var knækket sammen under det pres. De to mandskaber spiller returkamp den 24. okktober, hvor Olímpico i Porto Algre lægger græs til.

São Paulo ligger også fint til i kampen om en plads i turneringens 1/4-finaler efter 1-1 i udekampen mod LDU de Loja fra Ecuador. Matchvinderen fra i søndags Osvaldo var endnu en gang i vælten, da han i den 35. minut fik fremprovokeret et selvmål af Bermudez. Hjemmeholdet svarede igen kort før pausen på et "golaço" af Larrea. São Paulo havde store problemer med at få spillet til at svinge i højderne, men det kan man sagtens leve med, når resultaterne kommer i hus. Der er returkamp den 24. oktober, og São Paulo er favoritter til at gøre arbejdet færdigt på Morumbi.

Se målet fra Barcelona-Grêmio

Se målene fra LDU de Liga-São Paulo

Resultat af Copa Sulamericana, 1/8-finale:
Barcelona (ECU) -Grêmio  0-1
LDU de Loja (ECU)-São Paulo  1-1

onsdag den 26. september 2012

Billetsalget åbnet til brasserkamp i Malmø

Der er nu åbnet for billetsalget til Brasiliens møde med Irak torsdag den 11. oktober kl. 20.30 på Swedbank Stadion i Malmø. Det er rimeligt enkelt at få billetter. Man opretter sig som bruger på ticnet, betaler med kreditkort og får billetterne tilsendt på mail som pdf-fil. Jeg har indsat et link til ticnet længere nede på siden.
Landstræner Mano Menezes udtager på torsdag truppen til de 2 kampe mod Irak og Japan. Der er tvivl om de hjemlige stjerner såsom Neymar bliver fritaget for landsholdsopgaver, da der er vigtige kampe i den hjemlige liga. På torsdag er vi alle sammen meget klogere.
Brasilien spillede sidst på svensk grund den 15. august, hvor værtsnationen blev besejret med 3-0. Leandro Damião og 2 gange Alexandre Pato afgjorde løjerne på Råsunda i Stockholm.

http://www.ticnet.se/event/brasilien-irak-biljetter/236343

Se målene fra Sverige-Brasilien i Stockholm 15/8
   

mandag den 24. september 2012

Intensivt topbrag mellem Atlético Mineiro og Grêmio

Topholdet Fluminense blev den store vinder, da de nærmeste forfølgere Atlético Mineiro og Grêmio spillede 0-0 i deres indbyrdes møde på et fuldsat Arena Independencia i Belo Horizonte. Det blev en intensiv kamp med masser af nerve og til tider flot spil. Det eneste man savnede var målene. Højre backen Carlos César var tættest på matchvinderrollen for hjemmeholdet med et skud på sammenføjningen, mens Elano stod for gæsternes bedste tilbud. Her var det overliggeren, der blev endestationen for Elanos giftige frispark.
Med et uafgjorte resultat øger i toppen af Serie A. Atlético Mineiro ligger 2'er med 4 points op, men Ronaldinho & Co. har dog en kamp til gode i forhold til duksen. Den spilles i midtugen mod Flamengo, der viste lidt tænder med weekendens sejr i Goiânia. Grêmio har 7 points op til 1. pladsen, men Vanderlei Luxemburgos mandskab ligger fint i forhold til Top 4 og en kvalifikation til Copa Libertadores.

Se højdepunkterne fra Atlético Mineiro-Grêmio

Resultater af søndagens kampe:
Atlético Goianiense-Flamengo 1-2
Atlético Mineiro-Grêmio 0-0
Botafogo-Corinthians 2-2
Internacional-Bahia 3-1
Ponte Preta-Vasco da Gama 0-0
São Paulo-Cruzeiro 1-0
Sport Recife-Coritiba 1-0

Forlán og Leandro Damião på tavlen for Internacional

Internacional har været en underlig størrelse i denne sæson, men i søndagens hjemmekamp viste "O Colorado" (De Røde) noget af sit potentiale med en 3-1 sejr over Bahia. Fred, Diego Forlán og OL-topscoreren Leandro Damião nettede for hjemmeholdet, mens den gamle VM-helt fra 2002 Kleberson fik pyntet på resultat for gæsterne kort før tid. Internacional-træneren Fernandão havde op til kampen været ude med riven over for flere af sine spillere, der lagde sig nok i selen for holdet, og den tidligere angriber kunne derfor glæde sig over søndagens respons. Internacional ligger fortsat på en 7. plads i Serie A, og gauchoerne har 4 points op til Top 4. Bahia er ligeledes 4 points fra en vigtig streg, men det er den i bunden. Jorginhos drenge har ellers været dygtige i denne anden turneringshalvdel, men mod et toptændt Internacional rakte evnerne ikke så langt.

São Paulos evner rækker også til en plads i Top 4, og med en 1-0 sejr over Cruzeiro kom "O Tricolor" lidt tættere på sæsonens store mål om kvalifikation til Copa Libertadores 2013. Osvaldo var kampens store spiller, og den lille offensivspiller kronede en flot indsats med at heade sejrsmålet ind midt i 2. halvleg. Målmandslegenden Rogério Ceni spillede sin kamp nr. 500 på hjemmebanen Morumbi, men da 2 af kampene er spillet i den brasilianske landsholdstrøje, er det ikke noget man gider fejre i forbindelse med en São Paulo-kamp. Det bliver noget andet, når Ceni får sin kamp nr. 500 i klubtrøjen. São Paulo ligger fortsat 5'er i tabellen, og der er nu kun 2 points op til Vasco på den attraktive 4. plads. Cruzeiro kan godt pakke sammen i det spil. Status siger en 9. plads med 9 points op til kvalifikation.
 
Se målene fra Internacional-Bahia
 
Se målet fra São Paulo-Cruzeiro

Resultater af søndagens kampe:
Atlético Goianiense-Flamengo 1-2
Atlético Mineiro-Grêmio 0-0
Botafogo-Corinthians 2-2
Internacional-Bahia 3-1
Ponte Preta-Vasco da Gama 0-0
São Paulo-Cruzeiro 1-0
Sport Recife-Coritiba 1-0
 

Klassekamp af Clarence Seedorf

Botafogo og Corinthians leverede klasse underholdning, da de to mandskaber spillede 2-2Engenhão. Kampen fik en kickstart med 3 mål inden for de første 15 minutter. Clarence Seedorf åbnede scoringen for hjemmeholdet, men de regerende sydamerikanske og brasilianske mestre fra Corinthians fik svaret hurtigt igen. Guerrero headede sit første mål ind for "Timão" (Det Store Hold), mens Douglas udnyttede et straffespark, som var en gave fra kampens dommer. Argentineren Martínez var nemlig i strafbar offside inden han bliver revet ned i det kriminelle felt. Det lugtede længe af 3 points til gæsterne, men et kvarter før tid beviste en 36-årig hollænder ved navn Seedorf, at alder ikke er noget problem for ham. En lille dribletur blev afsluttet med en intelligent afslutning op i det lange hjørne. Hjemmeholdet fortsatte med at presse gæsterne, og der var tæt på fuldt hus til sidst, da stopperen Dória headede bolden lige over Cássios mål.
Botafogo holder med resultatet sin 6. plads i Serie A med 4 points op til den Top 4, som giver adgang til spil i Copa Libertadores 2013. Corinthians ligger nr. 8 i ligaen, men "O Timão" har allerede sit på det tørre. Årets Libertadores-mestre er med i turneringen i 2013, og pt. bruges den hjemlige liga til at forberede til FIFA Club World Cup, der spilles i Japan i december måned.
Men der var liv og glade dage i Rio de Janeiro, kneb det med underholdningen i Campinas i dysten mellem Ponte Preta og Vasco da Gama. De 2 klubber spillede 0-0 i en meget søvndyssende affære. Hjemmeholdet har netop afgivet sin træner Gilson Kleina til Palmeiras, så det forklarer limpo-tilstanden, mens Vasco trods en placering i Top 4 har problemer med at få tingene til at hænge sammen. Vasco har nu 12 points op til topholdet Fluminense, og i kampen om de 4 pladser til Copa Libertadores 2013 presser især São Paulo nu på bagfra. Ponte Preta ligger lunt midt i rækken med pæn afstand til både Top 4 og nedrykning.

Se målene fra Botafogo-Corinthians

Resultater af søndagens kampe:
Atlético Goianiense-Flamengo 1-2
Atlético Mineiro-Grêmio 0-0
Botafogo-Corinthians 2-2
Internacional-Bahia 3-1
Ponte Preta-Vasco da Gama 0-0
São Paulo-Cruzeiro 1-0
Sport Recife-Coritiba 1-0
 

Love lagde op til Flamengo-scoringer

Den har ventet længe på sig, men nu kom den endelig. Efter 7 forgæves forsøg lykkedes det for Flamengo at få hevet en sejr i land i den hjemlige Serie A. Det gik ud over bundproppen Atlético Goianiense, der måtte se sig besejret i egen hule med 2-1 af Vágner Love & Co. "O Dragão" fik ellers en fin start, da Joílson bragte hjemmeholdet foran efter 8 minutters spil. Flamengo lod sig dog ikke slå ud, og med Vágner Love i oplæggerens rolle fik Rio-holdet svaret igen med et mål i hver halvleg. Først var det debutanten Cleber Santana, der nød godt af Loves forarbejde, og midt i 2. halvleg slog Liedson endelig til i rollen som målscorer. Liedson har scoret et hav af mål, hvorend han har spillet, men hos Flamengo skulle den tidligere portugisiske landsholdsangriber bruge 7 kampe for at få prikket hul på bylden. Ellers var det imponerende at se tilskuertallet på Serra DouradaGoiânia. 23.887 betalende. Det er sjældent set på de kanter, men Flamengo forstår at trække mennesker til stadion, også i krisetider.
Flamengo fik med sejren bevaret afstanden på 4 points ned til nedrykningsstregen, mens det efterhånden ser mere end svært ud for Atlético at redde sig endnu en sæson i landets bedste fodboldrække.
Nedrykningstruede Sport Recife fik en vigtig sejr med 1-0 over Coritiba. Sejrsmålet faldt i overtiden, da Robinho blev fældet i det kriminelle felt. Gilberto omsatte sikkert det store tilbud til scoring. "Løverne" fra Recife ligger stadigt lige på den forkerte side af nedrykningsstregen, men nu bider man især Coritiba i haserne. Der er nu kun ét point, der adskiller de to mandskaber.


Se målene fra Atlético Goianiense-Flamengo

Se målet fra Sport Recife-Coritiba

Resultater af søndagens kampe:
Atlético Goianiense-Flamengo  1-2
Atlético Mineiro-Grêmio   0-0
Botafogo-Corinthians  2-2
Internacional-Bahia  3-1
Ponte Preta-Vasco da Gama  0-0
São Paulo-Cruzeiro  1-0
Sport Recife-Coritiba  1-0
 

søndag den 23. september 2012

Anfører Assunção tog nøglerollen i genfødslen af Palmeiras

Pokalmestrene fra Palmeiras vågnede op til dåd, da det kriseramte mandskab vandt lørdagens nøglekamp med 3-1 over ligeledes nedrykningstruede Figueirense. Anfører Marcos Assunção blev med et mål og to oplæg "Man of the Match", mens hjemmeholdets keeper Wilson til gengæld må påtage sig rollen som skurk efter et par tvivlsomme indgreb. Palmeiras fyrede i sidste uge trænerlegenden Felipe Scolari, og afløseren Gilson Kleina, som er hentet hos oprykkerne Ponte Preta, fik i den grad pustet liv i de tilbageværende gløder. Thiago Heleno og Henrique gav gæsterne en ønskestart med to mål inden for kampens første 10 minutter. Aloísio fik med sin 9. sæsontræffer bragt lidt spænding ind i kampen midt i 2. halvleg, men Marcos Assunção reetablerede hurtigt tomålsføringen efter endnu en misser af Figueirense-målmanden.
Resultatet betyder, at Palmeiras og Figueirense bytter plads i den samlede stilling. Palmeiras ligger på 18. pladsen med 5 points op til den famøse nedrykningsstreg, mens Figueirense er både en placering og et point efter de grønne fra Palmeiras.

Se målene fra Figueirense-Palmeiras

Resultater af lørdagens kampe:
Figueirense-Palmeiras 1-3
Fluminense-Náutico 2-1
Santos-Portuguesa 1-3
 

Guldtrio i Fluminense og discount i Santos

Fluminenses guld-trio Fred, Deco og Thiago Neves var efter en pause på 2 måneder endelig på banen på samme tid, da topholdet tog imod Náutico i den 26. spillerunde af den brasilianske Serie A. Spillet var langt fra prangende, men Fluminense fik med det yderste af neglene hevet en 2-1 sejr i land. Leandro Euzébio og Fred sørgede for 2-0 ved pausen, men gæsterne fik reduceret ved Kim og følte sig kort før tid snydt for et straffespark. Stopperen Gum underløb selvsamme Kim i det kriminelle felt, og ud fra billederne havde Náutico en god sag. Fluminense fik med sejren revancheret sig fra sidste uges blunder mod bundproppen Atlético Goianiense, og "O Tricolor" fører nu ligaen med 5 points ned til Atlético Mineiro, der dog har 2 kampe til gode. Farlige Fred er nu oppe på 12 sæsonscoringer, og dermed fører han topscorerlisten med en træffer mere i forhold til Luís Fabiano. Náutico ligger nede som nr. 13 i tabellen med 7 points ned til nedrykningsstregen, og holdet fra Recife kan godt risikere at blive presset i nedrykningsspillet, når eksempelvis Palmeiras sætter turboen til.

Det var billigt at komme til fodbold for at se kampen mellem Santos og Portuguesa. 1 Real svarende til 3 kr. skulle man hoste op med for at løse entré til Pacaembu"Peixe" (Fisken) uden den karantænerante Neymar leverede meget passende en omgang discount-fodbold, og med et nederlag på 3-1 ligger drømmen om spil i næste års Copa Libertadores i fryseboksen sammen med alt for gamle lørdagskyllinger. 2 x Bruno Mineiro og 1 x Léo Silva bragte gæsterne foran med 3 inden at André med et kvarter igen fik pyntet på resultatet. Santos ligger på 11. pladsen med mindst 10 points op til Top 4. Portuguesa følger lige i halen på "fiskene" som nr. 12.

 
Se målene fra Fluminense-Náutico

Se målene fra Santos-Portuguesa
 
Resultater af lørdagens kampe:
Figueirense-Palmeiras  1-3
Fluminense-Náutico  2-1
Santos-Portuguesa  1-3
 

torsdag den 20. september 2012

Brasilien vinder classico på straffe i overtiden

Brasilien tog det første stik i mini-turneringen "Superclássico das Américas", da Mano Menezes' mandskab slog Argentina med 2-1 hjemme på Serra Dourada i Goiânia. Argentina tog teten ved Martínez efter 19 minutter, men Paulinho svarede igen bare 6 minutter senere på et mål, der burde have være annulleret for offside. Den brasilianske sejr kom i hus i overtiden, da Neymar sikkert udnyttede et straffespark. Spillet var alt andet end prangende. Argentina holdt hjemmeholdet i en skruestik, og brasserne kunne ikke få kombinationerne til at flyde i de små rum. Spørgsmålet er om brasserne har typerne til den megen possession eller om spillernes individuelle kvaliteter mest af alt rækker til kontrafodbold. De 37.871 tilskuere på stadion udtrykte i hvert fald sin utilfredshed, kaldte landstræner Mano Menezes for "burro" (æsel) og hyldede Felipe Scolari, der førte Brasilien til VM-titlen i 2002. "Felipão" er netop blevet ledig på markedet efter fyringen i Palmeiras.
Argentina og Brasilien spiller returkamp den 3. oktober i Resistencia. Brasserne vil med en sejr eller remis sikre sig trofæet for andet år i træk, mens argentinerne skal vinde kampen med 2 overskydende mål, da der ikke er bonus ved mål scoret på udebane.

Se målene fra Brasilien-Argentina

Brasilien (4-3-3): Jefferson;
Lucas Marques, Dedé, Réver og Fábio Santos;
Ralf, Paulinho og Jadson (Thiago Neves);
Lucas (Wellington Nem), Neymar og Luís Fabiano (Leandro Damião)
Træner: Mano Menezes

Argentina (3-5-2)
Ustari;
Lisandro López (Vergini), Sebá Dominguez og Desábato;
Peruzzi; Braña, Maxi, Guiñazu og Clemente Rodriguez;
Barcos (Funes Mori) og Martinez (Somoza).
Træner: Alejandro Sabella

tirsdag den 18. september 2012

Sambafodbold i baghaven. Brasilien kommer til Malmö

Brasilien med Neymar i spidsen kommer til Swedbank Stadion i Malmö torsdag den 11. oktober. Her møder Mano Menezes' mandskab Irak, der trænes af Flamengo- og landsholdslegenden Zico. Og der er mere sambabold på europæisk grund. "A Seleçao" fortsætter nemlig til Polen, hvor der spilles landskamp mod Japan tirsdag den 16. oktober.

I øjeblikket er landsholdstropperne samlet i brasilianske Goiânia, hvor de forbereder sig til onsdagens "Superclássico das Américas" mod Argentina. De to ærkerivaler spiller returkamp den 3. oktober i Resistência. De 2 lande stiller op med spillere fra de hjemlige ligaer i et prestigeopgør, der sidste år trak hhv. 45.000 og 50.000 tilskuere. 

Se legenden Zico i aktion for Brasilien i 1982
 

mandag den 17. september 2012

Náutico nedlægger Ronaldinho & Co

Det blev en tynd pointmæssig søndag for titelaspiranterne i den brasilianske Serie A.

Atlético Mineiro var på en svær opgave mod Náutico, hvis hjemmebane Aflitos er berygtet for dets knolde. Hjemmeholdet formåede at sætte gæsternes mange esser ud af spil og høstede en fortjent sejr på 1-0. Den rødhårede midtbanespiller Souza overlistede i starten af 2. halvleg Victor med et frispark, der strøg gennem den si af en mur, som var blevet sat op for at beskytte målet. Náutico havde en gylden mulighed for at fordoble føringen, men Victor nappede et straffespark fra Araújo. "Galo" (Hanen) missede med resultatet chancen for at gå op på 1. pladsen. Ronaldinho & Co. har stadig 2. pladsen i behold med 2 points op til Fluminense.

Grêmio halede med resultatet 1-1 mod Flamengo lidt ind på Top 2. "Triple M", alias Marcelo Moreno gav ellers gæsterne en ønskestart med en scoring efter små 20 minutter. Elano stod for frispilningen, og den bolivianske landsholdsspiller svigtede ikke i duellen med Flamengo-keeperen Felipe. Føringen holdt indtil et kvarter inde i 2. halvleg. Stortalentet Adryan, der var kommet ind i pausen, leverede en drømmetræffer direkte på frispark. Der faldt ikke yderligere scoringer i en ikke alt for seværdig kamp på EngenhãoGrêmio ligger fortsat på 3. pladsen nu med 5 points op til teten, mens Flamengo ligger lige over nedrykningsstregen med 4 points ned dumpepladserne.

Rækkens nr. 4 Vasco da Gama spillede også 1-1 i sit møde med CruzeiroMarcelo Oliveira stod for første gang i spidsen for Vasco, og træneren fik en elendig start i sit nye embede. Bagud efter bare 3 minutter på et selvmål af stopperen Renato Silva var nok ikke med i den tidligere Coritiba-træners "game-plan". Gæsterne fik dog rystet dukkerten af sig og fik udlignet efter en halv times spil. Nilton udnyttede lidt fumlerier af Cruzeiro-keeperen Fábio til at bringe balance i regnskabet. Vasco var tættest på sejren. Tenório fik et mål annulleret, og landsholdsspilleren Dedé måtte se et hovedstød snige sig forbi den ene opstander. Vasco holder sig i Top 4 med 10 points op til toppen og 4 points ned til São Paulo og Botafogo, som jagter den Copa Libertadores-givende 4. plads. Cruzeiro er nede som nr. 8 med 8 points op til Vasco. De blå fra Belo Horizonte har fået frataget sin hjemmebanen i 6 kamp, som følge af tumulten i derbyet mod Atlético Mineiro for godt 3 uger siden. Kampen mod Vasco var således den første, der blev spillet i Varginha, som ligger et stykke vej fra den sædvanlige hjemmebane.

Se målet fra Náutico-Atlético Mineiro

Se målene fra Flamengo-Grêmio
 
Se målene fra Cruzeiro-Vasco da Gama

Resultater af søndagens kampe:
Bahia - Figueirense  2-1
Coritiba-Santos  1-2
Cruzeiro-Vasco da Gama  1-1
Flamengo-Grêmio  1-1
Internacional-Sport Recife  2-2
Náutico-Atlético Mineiro  1-0
Ponte Preta-Botafogo  0-0
Palmeiras-Corinthians  0-2

Det sagde bum-bum mellem Palmeiras og Corinthians

Palmeiras og Corinthians clashede endnu en gang sammen i et derby, der havde alt. I ugen op til kampen havde de to klubbers kandidater til Miss Bumbum 2012 sat hinanden stævne, og det kom der en smuk reportage ud af. Fodboldspillerne lod sig tydeligt inspirere. Det sagde nemlig også bum-bum på Pacaembu. Corinthians vandt duellen med 2-0 på mål af Romarinho og landsholdsspilleren Paulinho. Der var som sagt masser af drama. "Lille Romário" provokerede hjemmeholdet fans og spillere, da han valgte at fejre sin scoring foran den grønne sektor, Luan fra Palmeiras så rødt midt i 1. halvleg, og så var der ellers stolpeskud og en annulleret scoring til stor ærgelse for hjemmeholdet. Med resultatet sender Corinthians sine ærkerivaler med kurs mod Serie B. Palmeiras ligger næstsidst med 8 points op til redningen, mens Corinthians ligger lunt i svinget som nr. 9. "O Timão" (Det Store Hold) har allerede næste sæson på plads. Klubben er som forsvarende Copa Libertadores-mestre allerede kvalificeret til næste års udgave af Sydamerikas fornemste klubturnering, og holdet kommer næppe i nedrykningsfare i den hjemlige liga.

Bahia fortsætter sin gode form under træner Joginho med en 2-1 sejr over Figueirense. Hjemmeholdet kom ellers bagud på mål af Julio Cesar, men Hélder og Cláudio Pitbull fik vendt kampen efter pausen. Pitbullens sejrsmål faldt kort før tid med naturlige brokkerier til følge. Figueierenses keeper Wilson lå nemlig ukampdygtig efter et sammenstød, og det gjorde arbejdet let for den indskiftede angriber med hundenavnet. Bahia avancerer til 13. pladsen med 7 points ned til stregen, mens Figueirense som nr. 18 har 6 points op til redningen.

Miss Bumbum varmer op til classico

Se målene fra Palmeiras-Corinthians
 
 
Se målene fra Bahia-Figueirense

Resultater af søndagens kampe:
Bahia - Figueirense 2-1
Coritiba-Santos 1-2
Cruzeiro-Vasco da Gama 1-1
Flamengo-Grêmio 1-1
Internacional-Sport Recife 2-2
Náutico-Atlético Mineiro 1-0
Ponte Preta-Botafogo 0-0
Palmeiras-Corinthians 0-2

Neymar kopierer legendarisk Laudrup-scoring fra 86

Neymar leverede et "golaço" af laudrupske dimensioner, da Santos besejrede Coritiba med 2-1. Med 20 minutter igen og bagud 0-1 tog Neymar sagen i egen hånd, afdriblede 5 Coritiba-spillere og sendte bolden i nettet bag Vanderlei i hjemmeholdets bur. Målet minder i den grad om, da Michael Laudrup ved VM i 1986 tog r.... på det meste af Uruguays forsvar, og kommentator Svend Gerhs gik i ekstace med ordene: "Nu skyder han. Nej, han venter! Jaaaa...Det er genialt, det der". Neymar var dog ikke færdig med sin lille opvisning. Kort før tid slog den 20-årige landsholdsspiller til endnu en gang, da han fulgte fulgte op på en retur fra Vanderlei, der fik blokeret et forsøg fra Patito. Dermed fik Santos 3 vigtige points på kontoen i jagten på en plads i Top 4. Santos ligger nu på 10. pladsen i Serie A med 10 points op til de pladser, som giver kvalifikation til Copa Libertadores 2013, mens Coritiba ligger nede på 15. pladsen med 4 points ned til nedrykningsstregen.

Internacional er ligesom Santos en af de storklubber, som desperat jagter en plads i Sydamerikas fornemste klubturnering. De røde fra Porto Alegre missede en god chance for at rykke ind på Top 4 med at spille 2-2 mod nedrykningstruede Sport Recife. Gæsterne var såmen oppe med 2-0 ved pausen på mål af Rithelly og Gilsinho, men Internacional fik repareret lidt på sagerne i 2. halvleg ved Cassiano og OL-topscoreren Leandro Damião. Det ændrer ikke ved, at Internacional ikke lever op til forventningern, og træner Fernandão kan sagtens blive den næste, som skal finde sig et nyt job i den benhårde branche. Internacional ligger nr. 7 i tabellen med 6 points op til Top 4. Sport Recife er stadig lige under nedrykningsstregen med 4 points op til redningen.

Botafogo måtte også nøjes med et enkelt point i udekampen mod oprykkerne fra Ponte Preta. Det blev en jævnbyrdig forstilling, der sluttede 0-0. Botafogo falder dermed en enkelt position til nr. 6 med 4 points op til Top 4, mens Ponte Preta daler ned som nr. 11. "Den Sorte Bro" har 9 points ned til nedrykningsstregen, så mon ikke holdet fra Campinas når tørskoet i land i denne sæson.

Se målene fra Coritiba-Santos
 
Se målene fra Internacional-Sport Recife

Resultater af søndagens kampe:
Bahia - Figueirense 2-1
Coritiba-Santos 1-2
Cruzeiro-Vasco da Gama 1-1
Flamengo-Grêmio 1-1
Internacional-Sport Recife 2-2
Náutico-Atlético Mineiro 1-0
Ponte Preta-Botafogo 0-0
Palmeiras-Corinthians 0-2

søndag den 16. september 2012

Hvirvelvinden Lucas i opvisning for São Paulo

De kan godt begynde at glæde sig i Paris Saint-Germain. Signingen Lucas boltrede sig i den grad, da São Paulo hjemme på Morumbi besejrede Portuguesa med 3-1. Angriberen viste flere gange prøver på sin fart og dribleegenskaber, og med 2 oplæg til Luís Fabiano havde Lucas en væsentlig aktie i, at São Paulo fik den nødvendige hjemmesejr i jagten på Top 4. Lucas tiltræder først i den franske klub i slutningen af året, og den 20-årige landsholdsspiller skulle inden da gerne have kvalificeret sin nuværende klub til spil i Copa Libertadores. Sejren kom i hus efter pausen på de 2 mål af "Fabuloso". Inden da havde Osvaldo bragt hjemmeholdet foran, mens Bruno Mineiro fik udlignet for oprykkerne, der havde som sædvanligt havde den tidligere landsholds- og Milan-keeper Dida på kassen. São Paulo rykker med sejren op på 5. pladsen i Serie A med 3 points op til Vasco da Gama på 4. pladsen. Oprykkerne fra Portuguesa holder sig pt. på 12. pladsen med 6 points ned til nedrykningsstregen.

Se målene fra São Paulo-Portugesa

Resultater af lørdagens kampe:
Fluminense-Atlético Goianiense 1-2
São Paulo-Portuguesa 3-1

Fluminenses førerhold fejler mod bundprop

Atlético Goianiense leverede en kæmpe overraskelse, da bundproppen på udebane besejrede førerholdet Fluminense med 2-1. Fluminense fik dermed afbrudt en serie på 12 kampe i træk uden nederlag, mens Atlético høstede sin første sejr på fremmed græs. Diego Giaretta trykkede et frispark i kassen bag en sprællende Diego Cavalieri i 1. halvleg, og Fluminense-keeperen måtte se sig overlistet endnu en kamp inden pausen. Her var det stopperen Reniê, der udnyttede et hjørnespark fra Marcos til at fordoble føringen. Fluminense, der savnede sin karantæneramte anfører og topscorer Fred, fik reduceret midtvejs i 2. halvleg ved Michael, og den indskiftede offensivspiller var såmen tæt på en udligning i overtiden. Michael forsøgte sig med et saksespark, men Márcio i gæsternes bur reddede flot det spektakulære forsøg. Fluminense risikerer nu at måtte overlade 1. pladsen i Serie A til Atlético Mineiro. Det sker, hvis Ronaldinho & Co. vinder søndagens udekamp mod oprykkerne fra Náutico. Sejren var ikke nok for Atlético Goianiense til at slippe for sidstepladsen i ligaen, hvor "O Dragão" har 7 points op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Se målene fra Fluminense-Atlético Goianiense
 
Resultater af lørdagens kampe:
Fluminense-Atlético Goianiense 1-2
São Paulo-Portuguesa 3-1

fredag den 14. september 2012

Langskud og "Gerd Müller"-scoring sikrer Grêmio den 10. hjemmesejr

Grêmio nappede sin 10. sejr på hjemmebanen Olímpico, da "O Tricolor" tog imod oprykkerne fra Náutico. Hjemmeholdet havde store problemer med at finde huller i gæsternes betonforsvar, og der skulle et landskud fra indskiftede Marco Antonio et kvarter inde i 2. halvleg til at bryde dødvandet, mens angriberen Kléber øgede til slutresultatet 2-0 i kampens overtid. Det sidste mål var af en sådan kaliber, at det vækker minder tilbage fra den tyske bomber Gerd Müller, som dominerede målfelterne tilbage i 70'erne. Grêmio holder med resultatet sin 3. plads i Serie A med 6 points op til duksen, og Vanderlei Luxemburgos tropper er på sikker kurs mod spil i Copa Libertadores 2013. Det kræver en plads i Top 4, og i det spil har Grêmio en buffer på 9 points. Náutico skal mere bekymre sig om spillet i den anden ende af tabellen. Oprykkerne fra Recife rykker med nederlaget ned som nr. 14 med 5 points ned til nedrykningszonen.

Botafogo og Internacional jagter begge en plads i Top 4, men de 2 klubber gjorde det vanskeligt for hinanden ved at spille 1-1Engenhão. OL-topscoreren Leandro Damião bragte gæsterne på 1-0 midt i 2. halvleg, men indskiftede Cidinho sørgede for udligningen med et kvarter igen. Botafogo ligger 5'er i tabellen med 4 points op til Vasco da Gama på den attraktive 4. plads, mens Internacional på 7. pladsen har 6 points derop.

Se målene fra Grêmio-Náutico
 
Se målene fra Botafogo-Internacional

Resultater af torsdagens kampe:
Botafogo-Internacional  1-1
Grêmio-Náutico  2-0

torsdag den 13. september 2012

Neymar og klonen Victor Andrade knækker Flamengo til sidst

Neymar var tilbage hos Santos efter sine landsholdsopgaver, og det gav med det samme udbytte med en 2-0 sejr over kriseramte Flamengo. "O Peixe" afgjorde kampen inden for de sidste 5 minutter. Det blot 16-årige stortalent Victor Andrade tordnede bolden op i nettaget til 1-0, og bare minuttet efter viste Neymar sit fornemme "touch", da den 20-årige stjerne stødte bolden ind over Felipe i gæsternes mål til 2-0. Man må sige, at Santos havde marginalerne på sin side denne onsdag, idet Vágner Love kort forinden fik testet hjemmeholdets ene stolpe. Santos avancerede med sejren hele 4 pladser i Serie A. Neymar & Co. ligger nu på 11'er i tabellen med 12 points op til den Top 4, der giver adgang til spil i Copa Libertadores 2013, mens Flamengo rutscher ned på 16. pladsen med 4 points ned til nedrykningsstregen.

Figueirense gjorde også sit hjemmepublikum glade med en 2-0 sejr over Cruzeiro. Stopperen João Paulo bankede et frispark begået mod Aloísio direkte i kassen 10 minutter før pausen, og selvsamme Aloísio lukkede kampen blot 5 minutter før tid, da angriberen satte hovedet på et indlæg fra Hélder. Det var Figueirenses 4. kamp i træk uden nederlag, og holdet fra Florianópolis har nu 5 points op til nedrykningsstregen. Cruzeiro røg til gengæld ind i sit 3. nederlag i træk, og "A Raposa" (Ræven) har nu 8 points op til Top 4.

Se målene fra Santos-Flamengo

Se målene fra Figueirense-Cruzeiro

Resultater af onsdagens kampe:
Atlético Goianiense-Coritiba 1-2
Atlético Mineiro-São Paulo 1-0
Corinthians-Ponte Preta 1-1
Figueirense-Cruzeiro 2-0
Portuguesa-Fluminense 0-2
Sport Recife-Bahia 1-1
Santos-Flamengo 2-0
Vasco da Gama-Palmeiras 3-1

Sejre til topholdene Fluminense og Atlético Mineiro

Fluminense holder skansen i toppen af Serie A efter 2-0 over Portuguesa. Midtbanespilleren Jean og den netop landsholdsudtagne angriber Wellington Nem knækkede hjemmeholdet med godt et kvarter igen, da det lykkedes for "O Tricolor" at overliste Dida 2 gange inden for bare 2 minutter. Fluminense burde have slået hul på Portuguesa midt i 1. halvleg, da topscorer Fred blev fældet i det kriminelle felt, men dommerens fløjte var forbløffende tavs i forbindelse med det soleklare straffespark. Fred & Co. spillede ikke en særligt prangende kamp, men det kendetegner et tophold, at det kommer points på kontoen uanset kvaliteten af spillet. Fluminense fører rækken med 2 points ned til Atlético Mineiro, der dog har en kamp til gode, mens Portuguesa falder en enkelt position og er nu 12'er.

Atlético Mineiro med Ronaldinho Gaúcho på banen i hele kampen høstede en 1-0 sejr over gæsterne fra São Paulo. Targetmanden Leonardo sørgede for kampens eneste mål, da han godt et kvarter inde i 2. halvleg headede et indlæg fra landsholdsaktuelle Bernard i nettet bag en ellers storspillende Rogério CeniAtlético Mineiro dominerede kampen fra start til slut mod et São Paulo, der blev reduceret til 10 mand i det 25. minut. Det var højre backen Douglas, der så direkte rødt efter en voldsom tackling på Leandro Donizete. Det ser fortsat fornuftigt ud for Atlético Mineiro, der med en sejr i den udsatte kamp mod Flamengo (26/9), vil overtage 1. pladsen i rækken. São Paulo ligger 6'er i tabellen med 6 points op til den Top 4, der giver adgang til Copa Libertadores 2013.

Se målene fra Portuguesa-Fluminense
 
Se målet fra Atlético Mineiro-São Paulo

Resultater af onsdagens kampe:
Atlético Goianiense-Coritiba  1-2
Atlético Mineiro-São Paulo  1-0
Corinthians-Ponte Preta  1-1
Figueirense-Cruzeiro  2-0
Portuguesa-Fluminense  0-2
Sport Recife-Bahia  1-1
Santos-Flamengo  2-0
Vasco da Gama-Palmeiras  3-1
 

Vasco da Gama fik vendt skuden mod pokalmestrene

Vasco da Gama viste fin moral, da Rio-holdet hjemme på São Januário besejrede pokalmestrene fra Palmeiras med 3-1. Gæsterne tog ellers føringen ved Luan, men den ecuadoriansk angriber Tenório fik sammen med Nilton og Juninho Pernambucano fik vendt kampen til glæde for de kun 1.996 betalende tilskuere. Vasco tabte sin sidste hjemmekamp med 4-0 til Bahia, hvilket fik ledelsen til at fyre træneren Cristivão, og man må sige at reaktionen hos spillerne kom prompte. Vasco bevarer sin 4. plads i tabellen, men lokalrivalerne fra Botafogo presser godt på bagfra. Det ser til gengæld skidt ud for Palmeiras. Felipe Scolaris udvalgte dumper ned som nr. næstsidst, og der er hele 7 points op til den 16. plads, der giver endnu en sæson i Serie A.

De regerende brasilianske og sydamerikanske mestre fra Corinthians reddede til allersidst et enkelt point i hjemmekampen mod Ponte Preta. Oprykkerne tog midt i 2. halvleg føringen ved stopperen Diego Alves efter en vel gennemført frisparkskombination, men Emerson Sheik udnyttede i kampens næstsidste minut sin hurtighed til at bringe balance i regnskabet. Med resultatet 1-1 bevarer begge hold sin placering midt i tabellen som hhv. nr. 9 og 10 med 10 points op til Top 4 og 9 points ned til nedrykningsstregen. Corinthians skal som forsvarende mestre ikke bekymre sig om Top 4. Emerson Sheik & Co. er med titlen allerede sikret spil i næste års Copa LibertadoresPonte Preta imponerer med en stribe på 6 kampe i træk uden nederlag, og holdet virker for stabilt til at kunne blive truet af de øvrige hold i kampen om at undgå nedrykningen.

Se målene fra Vasco da Gama-Palmeiras
 
Se målene fra Corinthians-Ponte Preta

Resultater af onsdagens kampe:
Atlético Goianiense-Coritiba 1-2
Atlético Mineiro-São Paulo 1-0
Corinthians-Ponte Preta 1-1
Figueirense-Cruzeiro 2-0
Portuguesa-Fluminense 0-2
Sport Recife-Bahia 1-1
Santos-Flamengo 2-0
Vasco da Gama-Palmeiras 3-1

onsdag den 12. september 2012

Den falske 2´er udtaget til Superclássico das Américas

Landstræner Mano Menezes har udtaget landsholdstruppen til "Superclássico das Américas" mod Argentina den 19. september i Goiânia med returkamp i Argentina den 3. oktober. Luís Fabiano får comeback, og så har den 20-årige offensivspiller Bernard fra Atlético Mineiro fortjent fået chancen. Marcos Rocha, ligeledes fra Atlético Mineiro, er også udtaget. Han spiller, hvad jeg kalder for en falsk "2´er". Udgangspunktet er højre back, men han spiller over hele banen. Det kan være sindsygt underholdende, men også frustrerende nogle gange, når hans "skovture" betyder en tom højreside. Fred, der høvler kasser ind for Fluminense, er ikke med blandt de 21. Det er til gengæld hans angebsmakker Wellington Nem, der sørgede for en fornem assist til netop Fred i søndagens 1-0 sejr over Internacional.

Truppen:Målmænd: Cássio (Corinthians), Jefferson (Botafogo)
Backs: Carlinhos (Fluminense), Marcos Rocha (Atlético-MG), Fábio Santos (Corinthians), Lucas Marques (Botafogo)
Stoppere: Dedé (Vasco), Rhodolfo (São Paulo), Réver (Atlético-MG)
Midtbane: Arouca (Santos, Bernard (Atlético-MG), Fernando (Grêmio), Jadson (São Paulo), Lucas (São Paulo), Paulinho (Corinthians), Ralf (Corinthians),Thiago Neves (Fluminense)
Angribere: Leandro Damião (Internacional, Luis Fabiano (São Paulo), Neymar (Santos),Welington Nem (Fluminense)

Truppen indeholder kun spillere fra den hjemlige liga. Jeg er i tvivl om backs og venstre kant, men mon ikke opstillingen kommer til at se således ud:

Cássio
Lucas Marques/Marcos Rocha, Déde, Réver, Fábio Santos/Carlinhos
Lucas Moura, Arouca, Paulinho, Thiago Neves/?
Neymar, Leandro Damião

Brasilien vandt trofæet i 2011 med en samlet 2-0 sejr over de 2 kampe. Lucas Moura og Neymar afgjorde sagerne hjemme i Belém foran 45.000 tilskuere.

Se højdepunkterne fra kampen i Belém 

tirsdag den 11. september 2012

Brasilien gennemhullede den kinesiske mur

Brasilien holdt legestue i Recife, hvor et veloplagt "Seleção" udklasserede et svagt kinesisk landshold med hele 8-0. Neymar (hattrick), Ramires, Lucas, Hulk, Liu Jianye (selvmål) og Oscar (straffe) sørgede for, at de små 29.658 tilskuere på Estádio do Arruda fik slukket sin måltørst. Dermed fik Brasilien lidt oprejsning for fredags svage indsats mod Sydafrika, men som sagt skete det på en utrolig billig baggrund.
Brasiliens næste opgave bliver en dobbeltlandskamp mod ærkerivalerne fra Argentina. Holdene lægger ud den 19. september i Goiânia med returkamp den 3. oktober i Resistencia. Trupperne til landskampene bliver sat sammen af spillere fra de sydamerikanske ligaer

Brasilien stillede op som følger:

Diego Alves;
Daniel Alves (Adriano), Dedé, David Luiz (Réver), og Marcelo;
Lucas, Romulo (Sandro), Ramires (Arouca), Oscar (Leandro Damião);
Neymar (Jonas) og Hulk.
 
Se målene fra Brasilien-Kina
  

mandag den 10. september 2012

Årets målmandsbommert i Brasilien

Mens man i Danmark nyder Frem-målmanden Jakob Køhlers flotte saksesparksscoring mod Birkerød, griner brasserne til gengæld over Criciúma-keeperen Michel Alves' aktion mod América Mineiro i den brasilianske Serie B. Udførelsen var ikke så elegant som på Birkerød Stadion, men der kom da mål ud af anstrengelserne. En gang i mellem er hastværk bare lig med lastværk, også selv om man er bagud med 2-0.

Se Michel Alves' bommert
 

Ronaldinho & Co ruskede Palmeiras' pokalmestre

Titelaspiranterne fra Atlético Mineiro kom tilbage på vinderkurs, da Ronaldinho & Co. hjemme på et næsten fuldsat Arena Independência besejrede pokalmestrene fra Palmeiras med 3-0. Den lynhurtige offensivspiller Bernard lavede sit helt eget show i 2. halvleg med 2 kasser, men det var stopperen Leonardo Silva, der slog hul på gæsterne fra São Paulo lige efter pausen. Palmeiras havde forsvaret sig godt over for hjemmeholdets små angribere (lange var savnet), og der skulle således et hjørnespark fra Ronaldinho til for at nedbryde gæsternes defensiv. Palmeiras havde også sine tilbud, men Victor er for tiden ligaens klart bedste målmand. Det er et godt køb, som "Galo" foretog sig i Grêmio. Atlético ligger fortsat 2'er i Serie A med 2 points op til duksen Fluminense, men "Galo" har dog en kamp i hånden i forhold til konkurrenterne. Palmeiras holder til under nedrykningsstregen, og "O Verdão" har hele 5 points op til redningen.

Cruzeiro fik sit 2. nederlag i træk, da Sport Recife sendte "Raposa" tilbage til Belo Horizonte med et 2-1 nederlag i bagagen, Gæsterne tog ellers føringen ved Wallyson, men Rithely og Gilberto fik vendt kampen til glæde for de 13.562 betalende tilskuere på Ilha do Retiro i Recife. Cruzeiro ligger nede som nr. 8 med 5 points op til Top 4, mens Sport i den kedelige ende af tabellen fik skabt kontakt med holdene over nedrykningsstregen.

Se målene fra Atlético Mineiro-Palmeiras

Se målene fra Sport Recife-Cruzeiro

Resultater af søndagens kampe:
Atlético Goianiense-Portuguesa  1-1
Atlético Mineiro-Palmeiras  3-0
Botafogo-Náutico  3-1
Internacional-Fluminense  0-1
Santos-São Paulo  0-0
Sport Recife-Cruzeiro  2-1
Vasco da Gama- Bahia  0-4

Fluminense og Fred topper, mens Vasco flopper

Farlige Fred blev matchvinder, da topholdet Fluminense i Porto Alegre besejrede Internacional med 1-0. Målet faldt efter en lille halv times spil som et resultat af Wellington Nems fornemme forarbejde. Den lynhurtige angriber bevarede både bolden og balancen over det, der kunne ligne en halv banelængde, og det hele endte med en frispilning til Fred, der sikkert udplacerede Muriel i hjemmeholdets bur. Fred er nu oppe på 11 mål i Serie A i denne sæson, og det bringer den tidligere landsholdsangriber alene i spidsen på topscorerlisten. Internacional var uden landsholdsspillerne Guiñazu, Diego Forlán og Leandro Damião, mens det offensive es D’Alessandro var ude med karantæne. Det kunne selvfølgelig mærkes. Fluminense har i det hele taget haft en heldig hånd med at møde både Internacional og Santos i en uge, hvor flere af modstandernes profiler har været fraværende pga. opgaver i landsholdstrøjen. Det giver nogle lette points i jagten på årets brasilianske mesterskab. Fluminense fører fortsat tabellen med 2 points ned til Atletico Mineiro, der dog har en kamp til gode. Internacional falder ned på 7. pladsen med 4 points op til den attraktive Top 4, der udløser spil i Copa Libertadores.

Vasco da Gamafik en ordentlig lussing på 4-0 i søndagens hjemmekamp mod nedrykningstruede Bahia. Angrebsduoen Souza og Jones Carioca havde let spil, og de kronede en fin forestilling med 2 mål hver. Vasco må trøste sig med, at man trods massakren stadigvæk er i Top 4. Bahia kan til gengæld glæde sig over, at man har fået points i de sidste 5 kampe, og holdet fra kystbyen Salvador har på 14. pladsen nu en buffet på 5 points ned til nedrykningsstregen.
 
São Paulo missede med 0-0 i lokalopgøret mod Santos muligheden for at bide Vasco i haserne i kampen om 4. pladsen. Det var ikke en kamp, der var et classico værdig. Alt for mange fejl fra begge sider, og så et fremmøde på sølle 6.379 betalende tilskuere. Nej, det svinger ikke rigtigt, når der skal spilles kampe uden stjerner som Neymar, Arouca, Lucas m.fl. Landskampsprogrammet tærer hårdt på klubber som Santos og São Paulo, og det kan ses på kvaliteten. São Paulo daler med resultatet ned til 6. pladsen i ligaen med 3 points op til Top 4, mens Santos er som nr. 15 tættere på Serie B end på spil i Copa Libertadores 2013.

Se målet fra Internacional-Fluminense

Se målene fra Vasco da Gama-Bahia

Resultater af søndagens kampe:
Atlético Goianiense-Portuguesa 1-1
Atlético Mineiro-Palmeiras 3-0
Botafogo-Náutico 3-1
Internacional-Fluminense 0-1
Santos-São Paulo 0-0
Sport Recife-Cruzeiro 2-1
Vasco da Gama- Bahia 0-4